HJEM

Birgir Thor Møller

IN ENGLISH

PUBLIKATIONER

ISLANDSK FILM

KOLDT LYS

KONTAKT

www.birgir.dk

KOLDT LYS - Islandsk film 1980-2005


KOLDT LYS

Islandsk film 1980-2005

Serien i Cinemateket, København
Serien i Øst for Paradis, Århus

Seminar om islandsk film
De islandske gæster

Arrangører 
Samarbejdspartnere  

NYHEDER

KOLDT LYS - Islandsk film 1980-2005
        Cinemateket 1. - 22.         SEPTEMBER       Øst for Paradis 23. - 29.       

SEMINAR OM ISLANDSK FILM

I CINEMATEKET LØR. D. 3. SEPTEMBER KL. 14.

 

Panel: 

Fridrik Thór Fridriksson, Hilmar Oddsson,

Dagur Kári og Laufey Gudjónsdóttir

 

 

På trods af kun 290.000 indbyggere har Island et vitalt filmmiljø og en film-branche, som har produceret spillefilm siden 1980, og som vel at mærke gør det godt, såvel på den hjemlige som den internationale scene. Vil du vide mere om det særprægede filmland, dets udvikling og tendenser, er her muligheden:

Udover tre af Islands førende instruktører, der fortæller om deres filmiske virke og besvarer spørgsmål, tager direktøren for Icelandic Film Centre, Laufey Gudjónsdóttir, hul på eftermiddagens seminar i Cinemateket med et oplæg om Islandsk film.

Hør derefter Fridrik Thór Fridriksson fortælle om sin karriere, der er lige så sær-egen som hans film. Den selvlærte instruktør lagde ud i 1980 som eksperimen-terende dokumentarist og blev betragtet som filmprovo, før han i begyndelsen af 1990'erne blev Islands mest internationalt berømmede instruktør. Desuden er han landets førende producent, hvis selskab Icelandic Film Corporation har sam-arbejdet med blandt andre danske Zentropa.

Hilmar Oddsson har også arbejdet i Islands filmmiljø siden 1980'erne og instrueret fire film, herunder festivalens titel- og åbningsfilm, 'Cold Light', produceret af Fridriksson.

Den sidste gæst er Dagur Kári, som debuterede med 'Nói albínói', en original outsiderfilm fra Island, hvor netop outsiderne forekommer at udgøre en vedvarende inspirationskilde. Outsiderne har også sneget sig ind i hans danske 'Voksne mennesker', produceret af Nimbus med islandske Zik Zak som co-producent. Zik Zak producerede til gengæld 'Nói Albínói' samt Fridrikssons nyeste film, 'Niceland', begge med danske co-producenter.

Og forhåbentlig smitter denne frugtbare filmkontakt mellem Island og Danmark også af på dette debatmøde med insiderne i islandsk film.

 

For yderligere information om de islanske gæster - se her.